HorseLux Plus - 15 Kg.

HorseLux Plus er et velafbalanceret tilskudsfoder til de fleste heste hold. Med HorseLux Plus er din hest fuldt dækket ind med vitaminer og mineraler.

 

Vi gemmer kun de nødvendige oplysninger til brug for din ordre

 

Vi pakker forsvarligt

 

Du kan altid levere den ubrugte/u-brudte vare retur

PayPal

Beskrivelse:

Horselux Plus er et struktur og olieholdigt tilskudsfoder. Det kan anvendes i de fleste hestehold, som et fuldt dækkende vitamin- og mineralholdigt foder.

Det kan anvendes både til heste i vedligehold og til højtydende konkurrenceheste.
Horselux Plus kan anvendes som det er, eller der kan suppleres med havre, HorseLux fibrePellets eller HorseLux Omega Rice, hvis hesten har behov for ekstra energi eller huld.

I Horselux Plus er anvendt råvarer af bedste kvalitet, og vitamin- mineralblandingen er organisk bundet. Det sikrer for nogle mineralers vedkommende en optagelighed, der ligger op til ca. 70% højere, end optageligheden af uorganiske mineraler.

Ingredienser

Lucerne hø: Lucerne hø giver foderet en god struktur. Lucerne giver mere tyggetid, hvilket medvirker til en øget spytproduktion.

Beriderens kornmix: Beriderens kornmix er en pille bestående af varmebehandlet byg, - hvede og toasted sojaskrå. Giver energi og protein. Varmebehandlingen sikrer maksimal udnyttelse af foderet og minimerer belastning af tarmsystemet.

Majsflager: Majsflagerne er varmebehandlet, således at hesten kan udnytte mest muligt af den energi, som majs bidrager med, uden at belaste systemet. I forhold til hele majskerner, kan hesten udnytte energien/stivelsen i majsflager op til 70% bedre! Majsflager er et meget energiholdigt fodermiddel.


• Epona olie: 
Epona olien har et højt indhold af omega 3 og 6 fedtsyrer, lechitin, biocholin og inositol. De gode fedtsyrer kan forbedre elasticiteten i alle kroppens celler. Fedtsyrerne indgår ligeledes i en række hormonelle processer.  Lechitin virker emulgerende/spaltende og sikrer at foderet bliver længere tid i hestens fordøjelsessystem, hvilket kan give en bedre foderudnyttelse. Brugen af koldpresset olie kan være medvirkende til en bedre udholdenhed.

• Vitamin- og mineralblanding: Vitamin- og mineralforblandingen er coated og indeholder organisk bundne spormineraler. Dette giver en meget høj optagelighed og desuden også en god holdbarhed i foderet. Mineralblandingen indeholder desuden også knust bukkehornsfrø og hvidløgsgranulat, for at stimulere appetit, fordøjelse og immunforsvar.

 

• Grøntpiller: Grøntpiller bidrager med mange fibre, hvilket giver god tyggetid og øget mæthedsfornemmelse. Indeholder desuden også vigtige aminosyrer.


• Melasse: Melassen er anvendt, for at sikre at mineralerne ikke afblander i det strukturholdige foder. Giver desuden en god smag.

Husk altid at tildele godt grovfoder til din hest, samt at hesten skal have fri adgang til frisk drikkevand!
Vi anbefaler 1,2 kg hø eller 1,7 kg wrap pr. 100 kg hest